MikL
Borgerlige navn: Mikkel Lauritzen
MikL vandt freestylekonkurrencen ”Mc’s Fight Night” i 2008 og nåede hele vejen til finalen i både 2003 og 2004. MikL er en skarp lyrisk rapper, og du skal kunne noget helt særligt med ord for at slå MikL ned fra dommerstolen!
PEDE B
Borgerlige navn: Peter Bigaard
Efter at have vundet ”Mc’s Fight Night” tre gange har Pede B nu lagt battlerap på hylden, og udgav i 2010 sit tredje superfede album ”Jungleloven” i 2010. Han er vores faste og obligatoriske dommer, og det er hans 4. år som rapkings-dommer!
ALI SUFI
Borgerlige navn: Ali Sufi
Ali Sufi udgav sin single ”Kast de V’er op” i sommeren 2011. Ali er medlem af og generalmanager i både NyVest og RapMoves. Han har for nylig taget initiativ til at lave bloggen ”Sorte Får”, hvor han interviewer og skriver om unge rappere, for at få dem frem i gamet.
ATAF
Borgerlige navn: Ataf Khawaja
Ataf Khawaja er Vesterbros fineste – en vaskeægte Gade Capitain, og dommer for andet år i RapKings. Ataf udgav sit seneste album ”Galleri” i sommeren 2009, og er en superskarp kunster på både flow og lyrik. Ataf har også været dommer til DM i Børnerap 2009, og du kan godt klappe dig selv på skulderen, hvis du bliver sendt videre med ham i dommerpanelet!
ALI KAZIM
Borgerlige navn: Ali Kazim
Rapperen/Skuespilleren Ali Kazim kommer fra Nørrebro, og er kendt for singlerne ”Spørgsmål” og ”La’ Mig Leve”, og har denne sommer udgivet sin nye single ”Stjerner i Natten”. RapKings 4 er Ali Kazims første år som dommer.
PTA
Borgerlige navn: Peter Trier Aagaard
PTA deltog i freestylekonkurrencen ”MC’s Fight Night” i de allerførste år. Han er en rigtig oldschool-hiphopper, der ligger vægt på fed lyrik er gode rim. PTA er i bygningen!
BIG NAIMI
Borgerlige navn: Naimi Corrales
Naimi AKA Big N er den ene halvdel af duoen KNA Connected, der hittede med ”Løgn og Latin” i 2006, og lige nu hitter med 2 singler ”Lev Dit Liv” og ”Balkan Party Bus”. De har netop smidt deres nye single ”Restless” ud til folket, og Big Naimi, mesteren af hooks, er dommer i vores rapkonkurrence igen i år!
CAS
Borgerlige navn: Casper Wildner
Cas udgav i foråret 2011 sin plade ”Ud Af Intet”, hvor han bl.a. har Jokeren, Szhirley, Ellie og KBH Kartel (som han også selv er en del af) med på pladen. Denne sommer var han en del af opvarmningen til Rick Ross og det er hans første år som RapKings dommer.
MASS EBDRUP
Borgerlige navn: Mass Ebdrup
Mass Ebdrup, også kendt som ”Streetmass” med nummeret ”Tillyk’ med det” fra 2006, er både rapper og sangskriver. Han har skrevet sange for bl.a. Jokeren og Ali Kazim, og ud over at være en formidavel sangskriver, er Mass Ebdrup er også en formidabel rapper og hans diss til Jokeren ”Kongens Fald” ramte hårdt og Danmark var vilde med det!









Join os på facebook!
RapKings TV